Ulla Lock (egentlig Loch Jensen) ville oprindelig være pianist, men fik lyst til at gå til scenen. Hun optrådte i sin ungdom på Solby Scenen, hvor hun prøvede sig frem som pianist, sangerinde, komedienne, revypige og kabaretsangerinde. Efter realeksamen blev hun telefonistinde, men kom med i reklamefilm og begyndte at læse hos Sigfred Johansen. Hun debuterede i Helsingørrevyen i 1953 og kom i sæsonen 1953-54 til Allé-Scenen, hvor hun spillede en af skolepigerne i "Sladder" og en tyvetøs i "Familiens sorte får". Efter at have læst hos Erik Mørk blev hun optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole 1954-1955. Fra 1956 til 1964 var Ulla Lock tilknyttet Folketeatret og var derefter free lance. Hun havde engagementer ved Skolescenen, Nygadeteatret, Ungdommens Teater og Hvidovre Teater ligesom hun spillede på turnéer. I 1967 havde hun titelrollen i "Vetsera blomster ikke for enhver" på Det Kongelige Teater og i 1968 spillede hun Nora i "Et dukkehjem" på Det Danske Teater. Hun havde flere roller i radio og på TV, bl.a. som Dilly i "Man kan aldrig vide", Haddi i "Jomfruburet" og huskes måske især for rollen som Nulle i tv-spillet "Farvel Thomas" (1968). Ulla Lock stoppede siden karrieren som skuespiller og var gennem 1980erne og 1990erne beskæftiget som medhjælper på et bibliotek og var ansat på et plejehjem. I 1990erne kastede hun sig over musikken og spillede og sang sammen med sin mand skuespilleren Ole Søgaard. Hun medvirkede i en lille række film i 50érne og 60érne uden rigtig at slå igennem. Sammen med Birgit Sadolin og Annemette Svendsen spillede hun bl.a. med i filmen "Tre piger fra Jylland" fra 1957. I 1972 havde hun en lille rolle som servitrice i "Man sku' være noget ved musikken" og den sidste filmrolle havde hun som guvernanten Stasia i "Slægten" fra 1978. Ulla Lock, der døde i Århus, blev den 5. oktober 1962 gift på Københavns Rådhus med skuespilleren Ole Søgaard.